TJENER FOR TO HERRE
Det Kongelige Teater, Skuespilhuset
2024
Økonomiske kalkuler går i clinch med kærligheden i Goldonis berømte komedie i en ny version af Viktor Tjerneld
Andreas Jebro spiller den omstillingsparate Truffaldino, der griber muligheden for at tjene en ekstra løn, da han bliver tjener for to herrer. Men det kræver, at han også løber dobbelt så hurtigt for at undgå at komme i klemme mellem sine to herrer og blive dobbelt fyret. Heldigvis for ham finder han altid en udvej, idet han er udstyret med et uovertruffent talent for smiger, fusk og forstillelse.
Rundt om Truffaldino udspiller sig en farce om penge, køn og (u)lykkelig kærlighed. Den ene forveksling tager den anden, imens patriarken Pantalone desperat forsøger at få sin datter godt gift – først med den ene, så med den anden og så med den ene igen. Ingen kan gennemskue hvem, der er til at stole på, når pengeposer og brude hastigt skifter hænder og det hele til lyden af unge forelskedes grådkvalte jamren.
Viktor Tjerneld genskriver og iscenesætter Carlo Goldonis komedie fra 1746 som en moderne satire om et utrygt arbejds-og kærlighedsmarked, hvor der hverken er garantier eller sikkerhed. Det hele foregår i kapitalismens opskruede, hæsblæsende tempo.
ISCENESÆTTELSE & TESKST: Viktor Tjerneld
SCENOGRAFI & KOSTUMEDESIGN: Franciska Zahle
MUSIK: Daniel Fogh
LYSDESIGN: Anders Kjems
OVERSÆTTELSE: Peter Dupont Weiss
MEDVIRKENDE:
Andreas Jebro, Sara Fanta Traore, Tina Gylling, Thomas MørkLaura Skjoldborg, Magnus Haugaard, Niels Ellegård, Christine Gjerulff.